Iværksætterklub

Ambitionen bag Skaberiets iværksætterklub

Skaberiets iværksætterklub er Gentoftes nye private fritidsklub. Her kan børn fra 4. klasse og op komme efter skole - ikke fordi, der er nogen, som fortæller dem, at de skal, men fordi de har lyst til at komme et sted, hvor de bliver opslugt af det, de laver og glemmer tid og sted.

Skaberiets iværksætterklub træner børn og unge i at omsætte kunstneriske tilgange til iværksætteri. Derfor har vi kreative værksteder, materialer og faciliteter inden for forskellige udtryksformer, så der kan produceres kunst, udstillinger og fysiske produkter. Skaberiet har egen butik, hvor ”skaberierne” møder virkeligheden og på den måde fuldender børn og unges forståelse af skabelsesprocessen fra idé til produkt.

Tilmelding
Medlemskaber

Video

Dagligdagen i klubben

I Skaberiet arbejder vi med forskellige kunstneriske udtryksformer og fede materialer. Vi laver vores egne produkter, som møder verden i en pop-up shop, en udstilling, forestilling, eller hvordan vi ellers kan finde på det.

Klubben har åbent mandag-torsdag fra kl. 14.00-17.00 og fredag kl. 14.00-16.00. Dagen er delt op i aktiviteter, hvor den tilknyttede voksen faciliterer proces og tid. Her kan børnene fordybe sig og arbejde selvstændigt.

Minimum 2 gange om ugen får vi besøg af en gæsteunderviser, som har planlagt et længerevarende forløb fordelt på 2 ugentlige workshops for klubbens deltagere. Forløbene kan bl.a. være "lav din egen visuelle fortælling" eller "design din egen lampe af genbrugsmateriale", hvor børnene er med til at skabe et produkt (eksempelvis en film eller en lampe) og planlægge, hvordan det skal vises frem. Forløbene træner børnenes erfaring med at komme fra en abstrakt idé til et konkret produkt/værk. Alle workshops er tilrettelagt sådan, at børnene altid går hjem med nye evner, en ny kunstnerisk og håndværksmæssig erfaring og/eller et produkt, de selv har designet og skabt.

Med et medlemskab har børnene fri adgang til klubben og alle workshops hele året. Et klippekort giver samme adgang, men i begrænset omfang, idet man bruger et klip pr. gang.

Vi annoncerer kommende forløb i vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig nederst på siden. Du er også altid velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Medlemskab

  • Adgang til klub alle dage inkl. workshops
  • 50% på alle feriecamps
  • 25% på medlemskab til søskende
  • Pris: 1350 kr per måned

Klippekort

  • Adgang til klub alle dage (et klip per dag)
  • Adgang til workshops (et klip per workshop)
  • Pris: 5 klip for 1500 kr. eller 10 klip for 3000 kr (+25% rabat på feriecamps)

NB: Når du melder dig ind i klubben eller køber klipppekort, får du også en fed Skaberiet T-shirt og en Skaberiet mulepose.

Tilmeld dit barn Skaberiets iværksætterklub.

Husk at tilføje i beskedfeltet, om du ønsker at tilmelde med en enkelt workshop, et klippekort eller månedsmedlemskab.